11 lægivende planter til blæsende kysthaver

Har du nogensinde prøvet at nyde morgenkaffen i din kystnære have – kun for at få koppen fyldt med sand, før du når til første slurk? På kysten er vinden både en karakterfuld nabo og en hård modstander. Den pisker saltvand ind over bedene, udtørrer jorden og bøjer planter, der ikke er bygget til kampen.

Men forestil dig et grønt læbælte, der bryder vinden, filtrerer sandet og skaber et lunt mikroklima, hvor roser dufter, fugle bygger rede, og terrassen pludselig kan bruges året rundt. Løsningen ligger i at vælge de rigtige, naturligt robuste læplanter – arter, som ikke blot overlever, men trives i den salte brise.

I denne guide præsenterer vi 11 hårdføre planter, der kan forvandle din blæsende kysthave til et frodigt fristed. Du får:

  • Indsigt i kysthavens særlige udfordringer – vind, salt og sand.
  • Konkret viden om, hvad der kendetegner gode læplanter.
  • Detaljerede beskrivelser af hver art: højde, væksthastighed, pleje og styrker.
  • Tips til design, plantning og bæredygtig pleje – med respekt for natur og lovgivning.

Så spænd havehandskerne, og lad os sammen finde de planter, der kan tæmme vinden og forvandle kystens udfordringer til fordele. Læs med og gør dine boligdrømme synlige – også når vestenvinden hyler.

Kysthavens udfordringer: vind, salt og sand

Der er en ganske særlig charme ved at bo tæt på havet – men kystnære haver er også hårde voksepladser. Planter bliver dagligt udfordret af en cocktail af vind, salt og sand, som tilsammen skaber et barskt mikroklima, der i høj grad adskiller sig fra det, man møder blot få kilometer længere inde i landet.

  • Vindens udtørrende effekt
    Kystvindene blæser frit hen over havet uden forhindringer og rammer haverne med fuld kraft. Den konstante luftcirkulation øger fordampningen fra blade og jord, så selv fugtige somre kan opleves som tørke for planterne. Bladene bliver tyndere, svider i kanterne eller ruller sammen for at mindske vandtab.
  • Saltforbrænding
    Vindsprøjt fra bølger eller forstøvet havvand lægger sig som en saltfilm på blade og knopper. Når fugten fordamper, koncentreres saltet, cellerne tørrer ud, og vævet “brænder” – først som gullige pletter, siden brun/sorte nekroser. Særligt stedsegrønne mister dekorativt præg, hvis de ikke er naturligt salttolerante.
  • Sandfygning og mekanisk slid
    Tørre dage sætter vejret sandet i bevægelse, og hvert vindpust virker som et fint sandpapir mod bløde blade og unge skud. De mest udsatte sider får hulskader, og nye planter kan halsløst miste toppen, før de når at etablere sig.
  • Næringsfattig, gennemdrænende jord
    Kystnære jorde består ofte af groft sand eller grus. Regn vandrer lynhurtigt ned gennem profil­en og skyller letopløselige næringsstoffer væk. Resultatet er magre vækstforhold, hvor planterne både skal kæmpe for vand og for næring.

Disse faktorer arbejder ikke isoleret – de forstærker hinanden. Når bladene svides af salt, mindskes planternes evne til at photosyntetisere og optage vand, hvilket igen øger stressen fra vind og tørke. Det er en ond spiral, der kun kan brydes, hvis vi skaber læ og lægger et beskyttende filter mellem kystklimaet og havens mere sarte beplantning.

Læ er nøglen: Et veldesignet, halvåbent læbælte reducerer vindhastigheden med op til 60 %, filtrerer saltpartiklerne ud af luften og fanger flyvske sandkorn, før de når de indre bede. Samtidig holder den lavere vindhastighed på jordens fugtighed og hæver temperaturen i læsiden flere grader – præcis de få grader, der kan gøre forskellen på trivsel og mistrivsel.

Resultatet er et mildere mikroklima, hvor du får:

  • Færre udtørringsskader og mindre vandforbrug.
  • Sundere løv med færre saltskader.
  • Mindre sandaflejring i bede og på terrasser.
  • Mulighed for et mere varieret plantevalg – også arter, som normalt ikke er kysttolerante.
  • Mere behagelige, vindstille opholdszoner, hvor terrassen kan bruges langt oftere.

Næste skridt er at vælge de rigtige planter til opgaven og placere dem, så de danner et effektivt, men stadig porøst værn – et læbælte der tager toppen af vinden uden at skabe turbulente hvirvler. I de følgende afsnit ser vi på, hvilke egenskaber der kendetegner gode læplanter, og præsenterer 11 robuste arter, der har bevist deres værd i blæsende danske kysthaver.

Hvad kendetegner gode læplanter til kysten

Når du vælger planter til læ i kysthaven, handler det om meget mere end blot at stoppe vinden. De bedste læbælter skaber et balanceret mikroklima, som både mennesker, planter og dyr trives i. Her er de vigtigste egenskaber, du skal kigge efter:

  • Høj salttolerance
    Kystvinden bærer saltpartikler, som kan udtørre og svitse blade. Vælg arter, der naturligt vokser i klitter, klippefremspring eller andre salte miljøer; de har udviklet voksagtige overflader, tykke kutikula eller evnen til at udskille salt via bladene.
  • Vindtolerance & fleksible grene
    Kraftig vind knækker stive grene og får træer til at vælte. Planter med smidige skud og et lavt tyngdepunkt bøjer sig i blæsten i stedet for at brække. Kig efter buske og småtræer, der er naturligt “stormformede” – ofte lavere på vindsiden og med en tæt, afrundet krone.
  • Dybe eller forgrenede rodsystemer
    Sandet jord rummer få næringsstoffer og holder dårligt på vandet. Planter med pæle- eller vidt forgrenede rødder henter fugt i dybden og forankrer sig i løst underlag. De stabiliserer samtidig klitter og skråninger mod erosion.
  • Porøsitet på 40-50 %
    Et effektivt læhegn “sier” vinden frem for at skabe turbulente hvirvler. Målet er, at cirka halvdelen af vinden passerer igennem. Det opnås med flere lag af forskellig højde og tæthed: løse grene yderst, tættere kerne midtfor og stedsegrønne elementer inderst.
  • Kombination af stedsegrønne & løvfældende
    Stedsegrønne sørger for basislæ om vinteren, mens løvfældende giver lys og luft om sommeren – og ofte bedre vilkår for blomstring og frugtsætning. Sammen giver de helårsstruktur og reducerer risikoen for stormskader ved at fordele vindtrykket.
  • Lange blomstrings- og bærperioder
    Ved at vælge arter, der blomstrer og sætter frugt på skift, får du et levende læhegn, som tiltrækker bestøvere forår/sommer og giver fugle bær om efteråret/vinteren. Det øger biodiversiteten og hjælper naturlige nyttedyr med at holde skadedyr i skak.
  • Fravalg af invasive arter
    Undgå planter som rynket rose (Rosa rugosa) og kæmpe-bjørneklo, der fortrænger den naturlige kystvegetation. Vælg i stedet hjemmehørende eller velafprøvede arter – de gavner lokal natur, giver færre problemer med spredning og kræver sjældent særlige tilladelser.

Tilsammen danner disse kriterier fundamentet for et sundt, stabilt og artsrigt læbælte, der beskytter din kysthave uden at blive en ensartet mur. Planter du med omtanke, får du både læ for vinden og et levende element, der vokser sig smukkere med årene.

11 lægivende planter, der klarer kystvind

  • Højde: 2-4 m (kan nå 6 m på ældre eksemplarer).
  • Læ-evne: Meget høj i 1-3 m’s højde; spredte, tætte grene reducerer vinden effektivt.
  • Styrker: Ekstrem salt- og tørketålende, kvælstoffikserende rødder, rige på C-vitaminholdige bær til fugle og køkken.
  • Svagheder / forbehold: Danner talrige rodskud; kraftige torne gør den ufremkommelig tæt ved stier.
  • Egnet placering: Yderste, mest vind- og saltudsatte læbælte eller i fritstående klitter.
  • Væksthastighed: Hurtig (30-50 cm/år).
  • Plejetips: Foryng med hård nedskæring hvert 6.-8. år; fjern uønskede rodskud tidligt.

2) tamarisk (tamarix ramosissima)

  • Højde: 4-6 m, ofte flerstammet.
  • Læ-evne: Middel; de fjerfine grene filtrerer vinden frem for at stoppe den.
  • Styrker: Særdeles salt- og vindstærk, rosa skyer af blomster juni-august, let og elegant silhuet.
  • Svagheder: Taber let smågrene i hårde efterårsstorme; tåler ikke vandlidende jord.
  • Egnet placering: Mellem-/bageste lag hvor man ønsker delvis udsigt igennem.
  • Væksthastighed: Moderat (20-35 cm/år).
  • Plejetips: Beskær tidligt for busket form; fjern frostskadede skud om foråret.

3) gråpil (salix cinerea)

  • Højde: 4-8 m (lille træ/stor busk).
  • Læ-evne: Høj – tæt kvistnet giver god vindbrud.
  • Styrker: Lynhurtig etablering, tåler både salt, sand og periodisk fugt.
  • Svagheder: Kort levetid (20-30 år); kan vælte på blød bund uden beskæring.
  • Egnet placering: Bageste læhegn eller som hurtigt “ammetræ” til at skærme mere langsomme arter.
  • Væksthastighed: Meget hurtig (50-100 cm/år).
  • Plejetips: Kraftig tilbageskæring hvert 3.-5. år giver tæt busk; stiklingeformeres let.

4) alm. Liguster (ligustrum vulgare)

  • Højde: 2-3 m (hæk eller fritvoksende).
  • Læ-evne: Høj når den klippes tæt; løvsidder ofte vinteren igennem ved mildt kystklima.
  • Styrker: Tåler hård klipning, varieret jord, blomstrer for insekter og giver sorte bær om vinteren.
  • Svagheder: Følsom for vandlidende jord; bær er giftige for børn.
  • Egnet placering: Som klippet hæk i mellemste lag eller som frit busket skærm.
  • Væksthastighed: Hurtig (30-60 cm/år).
  • Plejetips: Klip 1-2 gange årligt; foryng ved nedskæring til 20 cm hvis den bliver bar i bunden.

5) kristtorn (ilex aquifolium)

  • Højde: 3-10 m (meget langsomt voksende).
  • Læ-evne: Høj hele året pga. tætte, stedsegrønne blade.
  • Styrker: Skaber vintergrønt læ og lækker julepynt; bær til fugle; tåler skygge.
  • Svagheder: Langsom etablering; kun hunplanter sætter bær – kræver hanplante i nærheden.
  • Egnet placering: Indre/skyggeside af læbælte hvor der er plads til langsom vækst.
  • Væksthastighed: Langsom (10-15 cm/år).
  • Plejetips: Formklip let i sensommer; undgå kraftig beskæring af hovedstamme.

6) alm. Ene (juniperus communis)

  • Højde: 1-5 m afhængigt af økotyper.
  • Læ-evne: Middel; nåle absorberer vind men planten er ofte smal.
  • Styrker: Trives på ekstremt sandet, magert og tørt; evigtgrøn; værdifulde bær.
  • Svagheder: Meget langsom vækst; kan være vært for perlerust (æble- og pæretræer).
  • Egnet placering: Solrig for-/midterzone, steder hvor andre arter giver op.
  • Væksthastighed: Langsom (5-15 cm/år).
  • Plejetips: Undgå beskæring af gamle grene; plant med rodklump for bedste etablering.

7) bjergfyr (pinus mugo)

  • Højde: 1-4 m (bredt, lavt nåletræ).
  • Læ-evne: Høj i lav højde; tætte, elastiske grene stopper sandfygning.
  • Styrker: Ekstrem vindfast og bøjelige grene, evigtgrøn, tåler kalk og sand.
  • Svagheder: Kan brede sig horisontalt og skygge lav beplantning ud.
  • Egnet placering: Forreste lag eller som “bundstopper” i høje læbælter.
  • Væksthastighed: Moderat (15-30 cm/år).
  • Plejetips: Afkort nye skud (“candles”) i juni for kompakt vækst; undgå kraftig beskæring i gammel ved.

8) slåen (prunus spinosa)

  • Højde: 2-4 m.
  • Læ-evne: Høj; tætte, tornede grene skaber uigennemtrængelig væg.
  • Styrker: Tidlig blomstring til bier, blå sloe-bær til fugle/marmelade, meget robust.
  • Svagheder: Kraftig rodskudsdannelse; torne kan genere ganglinien.
  • Egnet placering: Yderste/midterste lag eller som vildtvenlig hegnsstrimmel.
  • Væksthastighed: Hurtig (30-50 cm/år).
  • Plejetips: Holdes på plads med slåning langs kanter; foryng ved stævning hvert 8.-10. år.

9) enstikket hvidtjørn (crataegus monogyna)

  • Højde: 4-6 m.
  • Læ-evne: Meget høj som klippet hæk eller fritstående thicket.
  • Styrker: Blomsterduft i maj, røde haws til fugle, meget robust over for vind, tørke og salt.
  • Svagheder: Kraftige torne; kan få tjørneskudkræft i fugtig skygge.
  • Egnet placering: Midter-/bageste læ; kan formes som læhegn langs skel.
  • Væksthastighed: Moderat (20-40 cm/år).
  • Plejetips: Klip juli/august for at skåne fuglereder; foryng ved “knudeklipning”.

10) klitrose (rosa pimpinellifolia)

  • Højde: 0,5-1,5 m.
  • Læ-evne: Lav, men vigtig mod sandfygning ved jordniveau.
  • Styrker: Duftende hvide blomster maj-juni, sorte hyben, yderst salttolerant, binder sand.
  • Svagheder: Sætter rodudløbere, torne kan hænge i tøj.
  • Egnet placering: Forreste, lavt lag langs stier eller foran højere buske.
  • Væksthastighed: Moderat (15-25 cm/år).
  • Plejetips: Klip ældre grene ved basis efter blomstring; lad hyben blive til fugleføde.

11) berberis (berberis thunbergii)

  • Højde: 1-2 m.
  • Læ-evne: Middel; tæt, tornet busk bremser vinden nær jorden.
  • Styrker: Flammende løvfaldsfarver, gule blomster til bier, røde bær vinteren igennem, tåler klip.
  • Svagheder: Kan blive invasiv enkelte steder (hold øje med frøplanter); bær milde toksiner for børn.
  • Egnet placering: Lavt/midterste lag, som farverig kontrast i læbæltet.
  • Væksthastighed: Moderat (20-30 cm/år).
  • Plejetips: Klip efter blomstring for kompakt form; handsker på grund af torne.

Design: lagdelt læbælte til små og store grunde

Det perfekte læbælte er mere end en tæt hæk – det er en arkitektur af grønt, der bremser vinden uden at stoppe den helt. Sådan gør du:

1. Orientér bæltet rigtigt

Find den dominerende vindretning (typisk vest eller nordvest ved kysten) og plant vinkelret på denne akse. Læbæltet bør desuden forlænges 5-10 m forbi den zone, du vil beskytte, så vinden ikke “omslår” enderne.

2. Arbejd i tre lag

  • Lavt lag (0,5-1,5 m) – tæmmer sandfygning og bryder turbulens ved jordoverfladen.
    Eksempler: klitrose, berberis, lave former af havtorn.
  • Mellemlag (1,5-3 m) – giver den største vindbremse og skaber dybde.
    Eksempler: liguster, tamarisk, slåen.
  • Højt lag (3-6 m) – løfter vinden op og giver skygge/læ i en afstand på ca. 10 × højden.
    Eksempler: gråpil, bjergfyr, enstikket hvidtjørn.

3. Plant i grupper à 3-5

En porøsitet på 40-50 % giver den bedste læ. Det opnås, når planterne står i uformelle klynger frem for én stiv række. Brug trekants- eller zigzag-mønster med:

  • 0,8-1,2 m mellem lave/mellemhøje buske
  • 2-3 m mellem træer eller store buske
  • 1,5-2 m mellem rækker ved flerrækkede læbælter

4. Husk udsigt og vindaflastning

Hold smuthuller på 20-30 % af bæltets længde – f.eks. en lav “kig-port” mod havet eller en slyngende sti. Åbningerne bør flugte med den stille side af bæltet, så vinden allerede er tabt for energi, før den når dem.

5. Forstærk hjørner og ender

Placer en L-form og plant de mest robuste arter (f.eks. havtorn eller gråpil) yderst, hvor vinden rammer først. Rund hjørnet af med gradvis lavere beplantning, så vinden glider af og ikke danner hvirvler.

6. Eksempler på kombinationer

Mini-forhave (dybde 4-5 m)

  • Lav: Berberis ‘Atropurpurea’
  • Mellem: Liguster (klippet 1,8 m)
  • Høj: Gråpil opstammet til 2 m

Mellemstor parcel (dybde 12-15 m)

  • Lav: Klitrose + berberis
  • Mellem: Havtorn (hunstik) + tamarisk
  • Høj: Bjergfyr i bageste række

Stor naturgrund (> 25 m dyb)

  • Lav sandområde: Enetuer + klitrose
  • Mellem felt: Slåen + liguster i brede, buede bånd
  • Høj ryg: Enstikket hvidtjørn og gråpil i vekslende grupper

7. Justér til terrænet

I naturlige klitter eller skråninger placeres det høje lag oven for brinken for at “fange” vinden, mens lavere lag maser sig helt ned i dalene, hvor sandet samler sig. På flade grunde kan du hæve midterlaget 20-40 cm i et svagt, organisk bed for ekstra effekt.

Med den lagdelte tilgang får du ikke alene et bedre mikroklima – du får også årsoplevelser af bær, blomster og fugleliv, som giver din kysthave karakter hele året.

Plantning og etablering i sandet, saltpræget jord

En vellykket etablering i kystnær, sandet jord handler om at give planterne de bedste betingelser fra dag ét, så de hurtigt kan slå rødder og begynde at fungere som læ. Følg trinene herunder, og spar både tid og omplantninger.

1. Vælg den rigtige plantetid

  • Barrodede planter: Sættes tidligt forår (marts-april) eller sen efterår (oktober-november), mens jorden stadig er lun, men planterne i hvile.
  • Containerdyrkede planter: Kan plantes fra april til oktober, men tidlig efterår er ideelt – rødderne vokser videre i den lune, fugtige jord og er klar til vækstsæsonen.
  • Undgå plantning i tørkeperioder og ved frostvejrlig. Vand altid op umiddelbart efter plantning.

2. Forberedelse af plantehuller

  1. Grav huller, der er ca. 1½ gang rodklumpens bredde og lige så dybe som potten/roden.
  2. Mix den opgravede sandjord med
    • 20-30 % velomsat kompost eller havemuld
    • 5 % lerholdigt materiale (fx bakkeler, kattegrus uden parfume) for vandholdende evne
    • Evt. 1-2 håndfulde grus i bunden, hvis jorden er tung eller vandstækket.
  3. Placér planten i samme dybde som i potten, og fyld blandingen omkring rødderne. Træd let til for at fjerne luftlommer.

3. Vanding de første to somre

Selv hårdføre kystplanter har brug for regelmæssig vanding, indtil rodsystemet er veletableret.

  • Giv 15-20 liter pr. plante ved plantning.
  • Vand ugentligt i tørre perioder (mindre end 20 mm regn/uge) det første år, hver 10.-14. dag det andet år.
  • Undgå at gennemvæde sandjord, så vandet løber væk – gentag i stedet oftere med mindre mængder.

4. Muld- og organisk dække

Et 5-8 cm tykt lag organisk materiale holder på fugten, dæmper sandfygning og frigiver næring langsomt.

  • Fyr- eller flisafklip: Let tilgængeligt og pænt.
  • Velomsat tang: Fantastisk til kysten – skyl det for salt, og læg det som et løst tæppe.
  • Kompost: Brug den som topdressing om foråret.

5. Midlertidige vindnet og støtte

  • Opsæt et vindnet med 40-50 % porøsitet på vindsiden, 1-1,2 m højt. Fjernes gradvist efter 2-3 år.
  • Stok unge træer/buske med én eller to lavt placerede pæle, så stammen kan svaje let – det styrker rødder og fleksibilitet.
  • Brug bløde gummibånd eller kokosreb som binding.

6. Plantetal & afstande

Funktion Plantestørrelse
(udvokset højde)		 Afstande / meter Typiske arter
Hæk (én række) 0,8-2 m 3-4 planter Liguster, Klitrose, Berberis
Hæk (zig-zag, 2 rækker) 1,5-3 m 2-3 planter Havtorn, Slåen, Tamarisk
Buskfront / klynger 1-4 m Plant i trekanter med 0,8-1,2 m mellemrum Bjergfyr, Ene, Gråpil, Kristtorn
Indblandede solitærer 4 m + 1,5-2,5 m mellem planterne Enstikket hvidtjørn, større tamarisk

7. Husk efterkontrol

Tjek nyplantninger efter hård vind og stormfloder. Ret planter, der er vippet skævt, og fyld sand tilbage omkring blotlagte rødder. Etableringen er vellykket, når du ser nye skud og bladfarve uden saltforbrænding ved indgangen til den tredje vækstsæson.

Pleje, beskæring, og hensyn til natur og lovgivning

Et godt læbælte er ikke kompakt; 40-50 % porøsitet giver den bedste vindbrydning. Gå derfor haven igennem mindst én gang årligt – gerne sidst på vinteren – og:

  1. Fjern stormskadede, tørre eller krydsende grene.
  2. Udtynd 20-30 % af de ældste skud i tætte buske (fx liguster, gråpil, tamarisk) hvert 3.-5. år for at stimulere ny, fleksibel vækst.
  3. Klip “foden” fri for at reducere svampeangreb og give lys til bundvegetation.
  4. Læg et tyndt lag kystkompost – f.eks. velomsat tang eller flis – omkring planterne for at holde på fugt og næring.

Rette beskæringstidspunkt

  • Løvfældende arter: Hovedbeskæring i februar-marts, mens planterne hviler. Undtagelsen er blomstrende buske på ét-årsskud (slåen, hvidtjørn) – dem formes lige efter blomstring for ikke at fjerne næste års knopper.
  • Stedsegrønne nåle- og bladplanter: Let formklipning i august-september. Beskæres de tidligere, kan saftspil give frostskader; beskæres de senere, hærder nye skud ikke af før vinteren.
  • Foryngelse: Skær max ⅓ af højden ad gangen på ældre læhegn. Kraftigere indgreb kan skabe vindhul og saltchok i den bagvedliggende beplantning.

Rodskud & sygdomme – Hold styr på energien

Havtorn, slåen og hvidtjørn sender gerne rodskud op i græsplænen. Skær dem ned med spade eller brug en kraftig rodspærre, hvis du vil begrænse udbredelsen. Vælger du at lade dem stå, får du til gengæld gratis fortætning og flere bær til fuglene.

Kystnære haver oplever færre svampesygdomme på grund af blæst og salt, men hold øje med:

  • Perlerust i enebær og hvidtjørn – fjern smittede grene.
  • Fyrrenåleplet i bjergfyr – klip brune nåle af og forbedr luftcirkulationen.

Fuglenes yngletid – Klip med omtanke

Mellem 1. marts og 31. juli bygger fuglene reder i havens buske. Ifølge naturbeskyttelsesloven skal du undgå større beskæring i denne periode. Kun let formklipning og fjernelse af enkelte grene uden reder er tilladt. Tjek altid buskene for aktive reder, før saksen sættes i.

Juridiske faldgruber i kystzonen

  • Strandbeskyttelseslinjen (typisk 300 m fra kysten) begrænser både fældning og nyplantning over 2,5 m i højden. Ansøg Kystdirektoratet, hvis du vil ændre markant på beplantningen.
  • Lokale fredninger og servitutter: Kommunale eller private bestemmelser kan regulere hegnshøjde, farvevalg og plantearter – især i klitområder eller gamle sommerhusudstykninger.
  • Natura 2000 & §3-beskyttede naturtyper: Indgreb i heder, klitter og strandenge kræver ofte dispensation.
  • Hegnsloven: Står læbæltet i skel, gælder de almindelige regler for højde, vedligehold og nabosamtykke.

Hvornår skal der søges tilladelse?

Du skal som tommelfingerregel kontakte kommunen eller Kystdirektoratet, når du planlægger:

  1. Fældning eller kraftig beskæring i strandbeskyttelseslinjen.
  2. Etablering af fast hegn eller læbeplantning over 1,8 m i skel.
  3. Terrænændringer på mere end 0,5 m i niveau.
  4. Nyplantning af ikke-hjemmehørende arter, som kan klassificeres som invasive.

Informer din nabo om større tiltag, og tag billeder før/efter som dokumentation, hvis myndighederne senere spørger ind til ændringerne.

Bæredygtig balance

Konsekvent, skånsom pleje giver et levende, halvåbent læbælte, der både beskytter dine bede og fungerer som infrastrukturbånd for sommerfugle og fugle langs kysten. Sæt tempoet ned, respekter naturen og de gældende regler – så holder læhegnet i årtier og gør kysthaven hyggelig i al slags vejr.