Drømmer du om et hus, der står stærkt i regn, blæst og tidens tand – uden at kræve nævneværdig vedligehold? Så er du ikke alene. Rigtig mange boligejere overvejer netop nu, om skalmuren kan være nøglen til en mere holdbar og komfortabel bolig.
Men hvad er en skalmur egentlig, hvordan er den bygget op, og hvorfor dukker begrebet op igen og igen i både nybyggeri og renoveringsprojekter? Fra de gamle romeres stenklædte betonkærne til de ikoniske parcelhuse fra 60’erne og 70’erne gemmer der sig en fascinerende historie om teknik, æstetik – og ikke mindst fugthåndtering.
I denne artikel dykker vi ned i lagene: Vi afslører, hvordan skalmuren samarbejder med hulrum, isolering og bagmur for at holde dit hjem tørt og varmt. Vi ser på fordele, ulemper og de klassiske fejl, der kan forvandle en smuk teglfacade til et fugtigt mareridt. Og vi giver dig en praktisk tjekliste, så du kan vurdere, om skalmuren er det bedste valg for netop din boligdrøm.
Sæt dig godt til rette – Apache Bolig Galleri guider dig gennem alt, du skal vide, fra definition til beslutning. Lad os komme i gang!
Hvad er en skalmur? Definition, funktion og korte historiske rødder
En skalmur er det yderste, ikke-bærende murblad i en moderne hulmur. Den bærer altså ikke husets lodrette laster – det gør bagmuren – men fungerer som husets regnjakke: den standser slagregn, skaber afstand til fugt og giver facaden sit arkitektoniske udtryk.
I dagens hulmur møder man typisk denne lagdeling:
- 1) Skalmur af tegl, ca. 108 mm – muret i ½-stens tykkelse med mørtelfuger, ofte frostfast F2-tegl i udsatte zoner.
- 2) Hulrum/ventileret spalte + isolering – en kombination af varmeisolering og en smal, ubrudt luftspalte mod skalmuren, hvor indtrængt vand kan dræne ud gennem drænhuller og luft kan cirkulere.
- 3) Bærende bagmur – porebeton, letklinkerbeton, massiv beton eller træstendere med pladebeklædning, hvor man etablerer konstruktionens bæreevne, vind- og damptæthed.
Dermed har hver del sin tydelige rolle:
- Skalmuren = regnskærm, UV-beskyttelse, slagfast facade og æstetik.
- Hulrummet = kontrolleret fugthåndtering (dræn + ventilation) og isolering.
- Bagmuren = statik, lufttæthed og indvendig finish.
Når systemet er detaljeret rigtigt – murbindere med drypnæse, åbne fuge- eller ventilationshuller ved sokkel og over vandrette inddækninger, og en ren, ubrudt spalte uden mørtelklatter – kan vand trænge ind og komme ud igen uden at gennemvæde isoleringen eller nå ind i boligen.
Korte historiske rødder
Idéen om en beskyttende “skal” omkring en bærende kerne er langt fra ny. Allerede i romersk byggeri anvendte man opus incertum: en ydre skalmur af uregelmæssige natursten sat i mørtel omkring en kerne af opus caementicium (hydraulisk beton). Metoden blev senere forfinet til opus reticulatum (netholdigt mønster) og opus testaceum (tegloverflade), men princippet – en tynd, robust regnskærm foran den bærende masse – er det samme, vi bruger i dag.
Du kan læse mere om de antikke murværkstyper i Lex.dk’s artikel “opus – murværk”. Her beskrives netop opus incertum som en tidlig form for skalmur, der pakkede den romerske beton ind og beskyttede kernen mod vejrliget – præcis som vores teglskal beskytter den moderne bagmur.
Med andre ord: Skalmuren er en velafprøvet idé, som har udviklet sig fra antikkens natursten til nutidens præcisionsbrændte tegl, men dens kerneopgave er uforandret – at holde huset tørt, sundt og smukt.
Skalmur, hulrum og bagmur: Opbygningen lag for lag
En moderne hulmur er i princippet et lille bygget ”klima” med hver sit jobfordelte lag. Her får du overblikket – udefra og ind:
1) yderste blad – Skalmuren
- Tykkelse: typisk ½-stens tegl (≈ 108 mm) inkl. fuge.
- Tegltype: frostfast (eksponeringsklasse F2 i vind- og kystnære zoner).
- Fugeprofil: tætsluttende, let vandafvisende (f.eks. komprimeret fuge eller let tilbagetrukket, ikke konkav tagningsfuge, som kan holde vand).
- Funktion: fungerer som regnskærm – absorberer slagregn, men sender fugten videre til hulrummet via drænhuller.
2) hulrummet – Isolering & ventilation
- Isolering:
- Mineraluld (diffusionsåben men fugtfølsom).
- EPS, PUR eller PIR-plader (lav λ-værdi, kan leveres med drænspor).
- Systemløsninger med integrerede afstandsholdere, som holder skalmuren fri for mørtel og sikrer ventileret spalte.
- Restspalte: 20-50 mm ventilationsspalte mod bagsiden af skalmuren – helt fri for mørtelsnask.
- Drænhuller: åbne eller skjulte i nederste skifte ved soklen samt over alle vandrette inddækninger (f.eks. cavity trays over vinduer, altaner, garagetage). Sikrer frit afløb for indtrængt vand.
- Undgå mørtelbroer: selv små ”broer” fører kulde, fugt og kan give frostafskalninger. Afdæk murværk under opmuring for at undgå nedbør i hulrummet.
3) bagmuren – Den bærende kerne
- Materialer: porebeton/gasbeton, letbeton, pladsstøbt beton eller træstendere beklædt med plader (OSB, krydsfiner, fibergips).
- Bæreevne & tæthed: her etableres normalt luft- og vindtæt lag (dampspærre eller vindtæt plade/vindspærre afhængigt af materialevalg).
- Murbindere: rustfrit stål A2 – eller A4 i aggressive miljøer. Anbringes med drypnæs (knæk) midt i hulrummet, så eventuelt vand drypper af – ikke kapillært ind i bagmuren.
Centerafstand og antal bestemmes efter producent- og statiske krav, men kontrolleres mod DS/Eurocodes. - Kritiske detaljer:
- Cavity trays over alle åbninger – ført let fald ud til facade og med udløb via drænhuller.
- Vinduesfalse: indbyg kuldebrobrydere (f.eks. PUR-bånd eller aerogel), indvendig lufttæt fuge – udvendig regntæt og diffusionsåben.
- Sokkel: kapillarbrydende lag (fx ≤ 30 mm kapillarbrydende beton eller membran), sokkelhøjde min. 150 mm over terræn, drypkant og sprøjtevandssikring.
Historisk glimt: 1960’erne og 70’erne
I parcelhuse fra perioden blev opskriften populær: skalmur af mursten + bagmur i porebeton (eller træskelet) med et relativt smalt hulrum. Ifølge Bolius gav det hurtigt byggeri, men variationen i materialer og manglende fugtdetaljer har siden skabt behov for efterisolering samt tjek af korroderede murbindere og mørtelbroer.
Byggeteknisk bundlinje
En hulmur fungerer, når hvert lag holder sig til sin kerneopgave: skalmuren skærmer, hulrummet dræner og isolerer, mens bagmuren bærer og tætner. Det kræver præcision i detaljerne – især fugthåndteringen – men belønningen er en facade, der kan stå smukt og tørt i generationer.
Isolering og fugt i hulmuren: Sådan får du varme – uden fugtproblemer
Når du vælger en hulmur med skalmur, arbejder væggen efter regnskærmsprincippet:
- Skalmuren (yderbladet) tager slagregnen og accepterer, at noget vand trænger ind gennem fuger og mursten.
- Hulrummet opsamler og dræner vandet via drænhuller nederst, mens en ventileret restspalte sikrer udtørring.
- Bagmuren er luft- og damptæt. Den bærer huset og holder varm, fugtig indeluft ude af hulrummet, så kondens undgås.
- Diffusion: Vanddamp bevæger sig fra høj til lav fugtindhold. En tæt bagmur (fx pudset porebeton + dampspærre) begrænser varm indeluft i hulrummet.
- Kapillær/sivende vand: Væskevand suges i materialernes porer. Restspalten bryder denne transport, og murbindere forsynes med drypnæse.
- Kondens: Opstår, når temperatur og relativ fugtighed rammer dugpunktet. I et køligt hulrum kan det ske, hvis varm rumluft siver ud – derfor er lufttæthed kritisk.
Isoleringsvalg – Hvad passer til din hulmur?
| Isoleringstype | Fordele | Ulemper / Særlige hensyn |
|---|---|---|
| Mineraluld | Diffusionsåben, nem at tilpasse, relativt billig | Kan suge vand; kræver effektiv restspalte og korrekt fastholdelse for at undgå sætninger |
| PUR/PIR-plader | Lav lambda (~0,022 W/mK); tyndere vægtykkelse; fås med drænspor | Mindre diffusionsåben; åbne samlinger skal tætnes mod luftcirkulation; pris højere |
| EPS-plader | Stabil form, kapillarbrydende, god trykstyrke | Noget lavere isoleringsevne end PUR/PIR; pas på mørtelbroer i samlinger |
| Systemløsninger (afstandsholdere + isolering) |
Indbygget ventilation, let montage, færre kuldebroer | Projektspecifikke dimensioner; følg producentens anvisninger nøje |
Må man fylde hele kavitetsdybden?
I kyst- og vindeksponerede zoner (Vestkysten, Kattegat osv.) anbefaler mange rådgivere ikke at fuge hulrummet helt ud. En 20-50 mm restspalte lige bag skalmuren:
- reducerer risikoen for frost- og fugtskader i isoleringen
- sikrer hurtig udtørring efter slagregn
- giver plads til drænhuller og inspektionskamera ved senere tjek
Projektets klima, tegltype (F2/F1), fugeprofil og detaljering skal vurderes – intet “one-size-fits-all”.
Efterisolering af ældre hulmure – Trin for trin
- Forundersøgelse: Endoskopi gennem en 12 mm fuge, kontrol af mørtelbroer, bindere og fugtindhold (hygrometer/karbidmetode).
- Vurder hulrumsbredde: Er der < 50 mm, skal man ofte vælge granulat (fx mineralulds- eller grafit-EPS-granulat).
- Valg af materiale:
- Granulat blæses ind, kan følge ujævne hulrum.
- Plader monteres fra indvendig side efter nedrivning af bagmurens puds – sjældent økonomisk.
- Ventilation: Bevar evt. 15-25 mm spalte ud for kyst- eller sydvestfacader. Alternativt indbygges lodrette drænkanaler.
- Kvalitetskontrol: Termografering og boreskabelontjek af fyldningsgrad; drænhuller holdes åbne.
60’ernes og 70’ernes parcelhuse – En oplagt energimulighed, men…
Ifølge Bolius står ca. 450.000 danske parcelhuse fra perioden med en skalmur foran bagmure af gasbeton eller træ. Hulrummene er ofte smalle (30-70 mm) og kun delvist isoleret. Efterisolering kan derfor:
- sænke varmetabet markant
- forbedre indekomfort og energimærke
Men pas på:
- Utætte fuger og porøse tegl kan give fugtrisici ved fuld udfyldning
- Korrosion på gamle murbindere kræver udskiftning inden indblæsning
- Bærende træskeleter skal adskilles fra fugtig isolering med vindtæt membran
Kort sagt: Få en byggesagkyndig til at tjekke konstruktionen før du puster granulat i væggene.
Kilder: Bolius – Fordele og ulemper ved huse fra 60’erne og 70’erne; Lex.dk – Opus, murværk.
Skalmur i 60’ernes og 70’ernes parcelhuse: Renovering, faldgruber og muligheder
Omkring 450.000 danske parcelhuse blev opført i perioden 1960-80 ifølge Bolius. Hvor facaden tidligere var bærende, blev murstenene nu oftest anvendt som skalmur foran en bagmur af porebeton (gasbeton) – og i færre tilfælde letbeton eller træstendere. De fleste huse er én etage uden kælder, og væggenes bæreevne ligger i bagmuren, ikke i skalmuren.
Det gør husene relativt fleksible at ombygge, men rådgivning fra ingeniør er essentiel, når vægge fjernes eller åbninger udvides, da stabilitet og vindafstivning stadig skal dokumenteres.
Typiske renoveringsopgaver i skalmuren
- Efterisolering af hulmuren
– Start med endoskopi og fugtmåling. Er der mørtelbroer eller våd isolering, skal de fjernes først.
– Vælg granulat eller batts afhængig af hulrumsbredde og behov for fortsat ventilation.
– Sikr frie drænhuller og eventuel ventilationsspalte nederst. - Fugeudskiftning
– Cementrige fuger fra 70’erne bliver sprøde; frostsprængninger i tegl starter ofte her.
– Udkrads til min. 15-20 mm, brug kompatibel mørtelklasse og form fuge med let hældende profil. - Kontrol af murbindere
– Ældre el-forzinkede bindere kan ruste over tid. Udskift med rustfrit stål (A4) i korrekt antal og mønster.
– Indbyg drypnæs på hver binder for at bryde kapillær vandtransport. - Udbedring af mørtelbroer
– Overskudsmørtel, der faldt ned under opmuringen, kan danne kulde- og fugtbroer.
– Frilæg isolering lokalt, fjern broen og genetabler drænspalte. - Håndtering af frostskadede sten
– Kraftig slagregn kombineret med nedslidte fuger giver afskalninger.
– Udskift enkeltsten, kontroller tegltype (F2 i udsatte zoner) og overvej imprægnering kun som nødløsning. - Sokkel- og overliggerdetaljer
– Monter cavity trays med udløb over døre/vinduer og ved dækkanter.
– Tjek kapillarbrydende lag ved sokkel og fri højde til terræn (normalt ≥150 mm). - Vinduesudskiftning
– Nye energiruder kræver isoleringsklodser og kuldebrobrydere i falsen.
– Inkludér bagstop og elastisk fugemasse, så konstruktionen er lufttæt indefra og regntæt udefra.
Kvalitetsvariationer – Vær ekstra årvågen
Byggeboomet betød fart på pladserne og eksperimenterende materialekombinationer. Gipsplader blev fx skruet direkte på gasbeton, og skillevægge i træ stod tæt på kolde ydervægge. Det giver i nogle huse:
- Termiske broer mellem materialer med forskellig isoleringsevne
- Fugtfølsomme sammenbygninger (træ mod beton uden kapillarbrydning)
- Ufuldstændig dampspærre og dermed risiko for kondens i hulmuren
Konklusion: De fleste 60’-70’er-huse er dog robuste konstruktioner, og de alvorligste mangler er ofte udbedret i årenes løb. Med en systematisk gennemgang af skalmur, hulrum og detaljer kan du bringe huset op på moderne komfort- og energiniveau – samtidig med at den klassiske teglfacade bevares.
Fordele og ulemper: Hvorfor vælge skalmur frem for andre facade-løsninger?
Ingen facadeløsning er perfekt til alle projekter – men skalmuren er blandt de mest gennemprøvede i Danmark. Her får du et hurtigt overblik over plusser og minusser, sammenlignet med tre typiske alternativer.
Fordele ved skalmur i tegl
- Høj holdbarhed & lavt vedligehold – brændt tegl kræver i praksis kun fuge-service hvert 40-60. år, mod træbeklædningens 5-10 års malingscyklus.
- Robust mod slagregn – den massive teglflade og det ventilerede hulrum bagved fungerer som regnskærm, forudsat drænhuller og korrekt fugeprofil.
- Brandmodstand – tegl er ubrændbart (Euroklasse A1) og beskytter bagvæg og etagedæk ved brand.
- Klassisk dansk arkitekturudtryk – rød, gul eller kulbrændt tegl patinerer smukt og matcher mange lokalplaner.
- Masse & varmekapacitet – 100-120 mm tegl kan lagre overskudsvarme om dagen og afgive den om natten, hvilket dæmper temperaturudsving.
- Let efterisolering – eksisterende hulmure (fx fra 1960-70’ernes parcelhuse) kan typisk fyldes med granulat uden indgreb i facade eller indvendig beklædning.
- Dokumenteret erfaring – ca. 450.000 danske typehuse fra 1960-80 står stadig med deres oprindelige skalmur (kilde: Bolius), hvilket viser løsningens langtidsholdbarhed.
Ulemper og opmærksomhedspunkter
- Øget vægtykkelse – skalmur + hulrum + bagmur kan snildt ende på 360-450 mm, hvilket stjæler boligareal ift. slankere letfacader.
- Større vægt og fundament – tegl vejer 180-200 kg/m²; det øger kravene til sokkelbredde og bærende jord, og kan dermed koste ekstra.
- Fugt/frostskader ved dårlig udførelse – lukkede drænhuller, mørtelbroer eller manglende hulspalte kan føre til bladskader og afskalninger.
- Reparation kræver fagfolk – udkradsning og omfugning er specialarbejde; DIY-niveauet er begrænset.
- Pris – materialesummen for tegl + mørtel + murbindere + arbejdsløn ligger højere end for de fleste lette facader.
Hurtig sammenligning med tre alternativer
| Facade | Styrker | Svagheder |
|---|---|---|
| Pudset letfacade / ETICS | Tynd og let; høj energieffektivitet; hurtig montage. | Pudsrevner, stødsømme og slagfasthed kræver løbende eftersyn; brandkrav til isolering. |
| Ventileret pladefacade (fibercement, metal m.fl.) | Lavt vedligehold; høj farvestabilitet; minimal vandoptagelse. | Høj systempris; kræver synlige fuger/bagdækninger; anden æstetik end traditionel tegl. |
| Træbeklædning | Let, fornybart materiale; nem at bearbejde; varmt visuelt udtryk. | Hyppig overfladebehandling; risiko for råd, svamp og brand; kortere levetid i kystklima. |
Historisk perspektiv: En gammel idé, der stadig holder
Allerede romerne indså fordelene ved en “skal” omkring en bærende kerne – de kaldte det opus incertum og opus testaceum (kilde: Lex.dk). Nutidens skalmur er samme princip – bare med moderne isolering og rustfri murbindere. Erfaringerne fra 1960-70’ernes parcelhuse viser, at konstruktionen let når 50-60 år med relativt få reparationer, når detaljeringen er korrekt udført.
Bundlinjen: Ønsker du et robust, næsten vedligeholdelsesfrit ydre, et tidløst udtryk og en konstruktion med dokumenteret holdbarhed, er skalmuren et oplagt valg. Er plads, vægt eller økonomi strengere parametre, bør du overveje de lettere alternativer – eller kombinere løsningerne.
Design og detaljering: Nøglen til en tør, holdbar skalmur
- Sokkel og terræn
- Indbyg kapillarbrydende lag (fx drænende singelslag) mellem terræn og murværk.
- Sørg for min. 150 mm sokkelhøjde over færdigt terræn – mere i kystnære, udsatte zoner.
- Anbring drænhuller i nederste skifter (typisk hvert 600 mm, men følg projektspecifikation).
- Undgå nedfaldende sprøjtevand ved at etablere afvandingsflade med fald væk fra facaden.
- Hulmurens dræn og ventilation
- Hold den ventilerede spalte fri (ingen mørtelbroer, isolering må ikke presse helt ud til skalmur).
- Planlæg drænhuller i minimum to niveauer: sokkel + lige over vandrette inddækninger.
- Insektsikring: net eller ventilationsklodser i plast/aluminium.
- Overliggere og andre vandrette brud
- Anvend cavity trays eller tilsvarende membran over vinduer, døre, altanbeslag osv.
- Sørg for tydeligt udløb til facade gennem åbne studsfuger eller dryprør.
- Placér stød i bakker/inddækninger så der er min. 150 mm overlæg og fald mod ydersiden.
- Murbindere
- Vælg rustfrit stål; A4-kvalitet hvor salt- eller industrielt miljø kræver det.
- Dimensionering og centerafstand bestemmes projektspecifikt (se producentens ETA/Eurocode).
- Indbyg med drypnæs vendt udad – og rengør løbende for at forhindre mørtel i at klæbe.
- Tegl og mørtel
- Match teglens eksponeringsklasse (F2 i slagregnsudsatte facader).
- Mørtelstyrke skal harmonere med teglens sugeevne og styrke – for stiv cementmørtel kan sprænge blød tegl.
- Vælg fugeprofil med afvandende hæld (slået eller BU-fuge) – bortled vand, minimer frostskader.
- Bevægelsesfuger
- Placér lodrette dilatationsfuger efter projekteringsregler (typisk 6-10 m afhængig af facadens geometri).
- Udfør med elastisk fugemasse, bagstop og korrekt forankring – ingen vedhæftning til bagstop!
- Vinduesfalse og tilslutninger
- Indbyg kuldebrobryder (fx isolerende kantblok eller PUR-strimmel) i lysninger.
- Luft- og damptæt indefra (blå fugebånd, båndfuge eller folie); regntæt udefra med komprimeret fugebånd.
- Sikre overlap mellem vinduets inddækning og hulmurens cavity tray.
- Tagfod og gesimser
- Lav tydelig drypkant eller udhæng, så regnvand ikke løber ned ad facaden.
- Placer tagrender med afstand, så tilstoppede render ikke oversprøjter skalmuren.
- Tjek, at inddækninger er ført op bag første tagdækning og ned i ventilationsspalten.
- Udførelseskvalitet
- Dæk murværk af under opmuring – undgå regnvand i hulrummet under byggeri.
- Rens hulrum for mørtelklatter med løbende stikprøver eller brug hulmursbeskyttelse.
- Kræv fotodokumentation af kritiske lag (murbindere, cavity trays, drænhuller) før lukning.
Ajourføringsnote
Bygningsreglementet (BR18) opdateres løbende – seneste ændringer forventes konsolideret i 2026. Tjek altid:
- Minimale U-værdier og energirammer
- Brandklasser og dokumentationskrav
- CE-mærkning og declarations of performance (DoP) fra producenter
Efterlev også gældende produktanvisninger, ETA’er og Eurocode-dimensionering.
Historisk perspektiv
Princippet om en skal der beskytter en bærende kerne går helt tilbage til det romerske opus incertum. Dengang som nu handlede det om at styre vand og revner ved hjælp af lagdeling og bevidste fuger – en erfaring, der bekræfter værdien af omhyggelig detaljering i moderne skalmure.
Er skalmur det bedste valg for dig? Beslutningsguide og tjekliste
For at hjælpe dig til en hurtig afklaring, har vi samlet de vigtigste argumenter for og imod skalmur – og sluttet af med en tjekliste, du kan printe ud til næste møde med din rådgiver.
Hvornår giver det særligt god mening at vælge skalmur?
- Lavt vedligehold i hårdt vejr
Tegl er ekstremt slagregns- og frostbestandigt. Bor du kystnært eller i åbent terræn, slipper du for hyppig maling og facadeeftersyn. - Arkitektonisk mål: klassisk tegludtryk
Format, farve og fugeprofil kan varieres næsten uendeligt og giver huset et solidt, dansk præg, som patinerer smukt. - Renovering af 60’-70’er-parcelhuse
De ca. 450.000 huse fra perioden er oftest bygget med skalmur foran porebeton eller træ. Her kan du:- Bevare det oprindelige udtryk
- Efterisolere hulmuren relativt let (efter forundersøgelse med endoskopi og fugtmåling)
Kilde: Bolius
- Brand & robusthed
Tegl yder høj brandmodstand og god mekanisk styrke mod stød og hærværk.
Hvornår kan andre facadesystemer være smartere?
- Stramt budget eller krav om ultraslanke vægge
Pudset letfacade/ETICS eller ventilerede pladefacader kræver mindre murtykkelse og har lavere materialepris. - Begrænset fundamentkapacitet
Lette facader i træ eller aluminium belaster fundamentet mindre – vigtigt ved om- eller tilbygninger på ældre sokler. - Ønske om anden materialitet
Træbeklædning, metal eller komposit kan levere et helt andet arkitektonisk udtryk eller f.eks. passe bedre til lokalplanens krav.
Beslutnings-tjekliste
Sæt flueben – eller tag punkterne med til din arkitekt/ingeniør:
- Klimaeksponering: Kystnært, vindretning, slagregnskategori.
- Lokalplan/servitutter: Krav til materialevalg og farver.
- Fundament & bæreevne: Kan det bære murstenenes vægt, eller skal der forstærkes?
- Ønsket energiniveau: U-værdi ≤ kravet i BR18 – hvor tyk væg kan du acceptere?
- Akustik & brand: Kræver projektet ekstra lyddæmpning eller høj brandklasse?
- Drift & vedligehold: Hvor meget tid/penge vil du afsætte til facadepleje?
- Entreprenøradgang: Kan stillads og tunge palleleverancer komme frem på grunden?
- Udførelseskvalitet: Har entreprenøren dokumenteret erfaring med dræn- og ventilationsdetaljer i skalmur?
Tip: Inddrag altid en rådgivende ingeniør eller arkitekt til at kontrollere konstruktion, fugtforhold og myndighedskrav tidligt i processen. Husk også, at skalmursprincippet slet ikke er nyt – allerede romerne pakkede en bærende kerne ind i en “skal” (Lex.dk: opus-murværk). At princippet stadig bruges i dag, siger noget om dets holdbarhed.
